Er der håb for udskældt øl-aktie? Elendigt afkast, men to opjusteringer sender aktien op
Børsen investor - Podcast készítő Børsen - Szerdák
Kategóriák:
Harbo-aktien har været en af de mest udskældte aktier på fondsbørsen, hvor stridigheder i familiestrukturen har fyldt meget, men efter nogle turbulente år har Harboe Bryggeriet i Skælskør fået vendt underskud til overskud og inden for fire måneder har der været to opjusteringer, som har sendt aktien op med 23 pct. siden nytår. Men samlet set er aktien nede med 3,4 pct. siden 1991, hvor C20 i samme periode er steget 4317 pct. Investor Ole Søeberg er nysgerrig på aktien. ”Man skal altid være open minded. Jeg kan se, at der er en ændring i selskabet. I starten af nullerne mødtes jeg med nogle venner og tænkte, hvad er den dårligste governance virksomhed. På det tidspunkt var det FLSmidt. Den lå i 60 kroner – så købte jeg nogle aktier og tænkte, at det kan kun blive bedre herfra. Så kom hele boomet i markedet og FLS steg op til 600 kr. Den aktie var købt i trods. Nogle gange skal man være nysgerrig på virksomheder, der er ved at ændre sig. Jeg tror ikke, Harboe bliver et selskab der ti- eller tyvedobler, men det kan godt give et fornuftigt afkast over en investeringsperiode de kommende år”, siger Ole Søeberg i det nyeste afsnit af Børsens Investor Podcast. Henrik Henriksen, chefstrateg i Petersen og Partners er enig. ”Jeg tror, det er et meget godt billede med FLSmidth. FLS var også meget familie domineret og i det øjeblik, der kommer til at ske noget på den front, er jeg fuldstændig enig. Så kan tågen lette for mange investorer og aktien blive mere markedsdrevet,” siger Henrik Henriksen. Børsens nyhedschef Jesper Kongskov har fulgt selskabet i årevis. ”Det er blevet kaldt en skamplet på fondsbørsen, fordi familie og almindelige aktionærerne er blandet ind i hinanden. Det er et selskab, der agerer som om, det stadig er privat ejet. Så det er vigtigt at tage med, og man skal tænke sig godt om som investor, med den struktur, der er bygget op i selskabet,” siger Jesper Kongskov i podcasten. Lyt med i Børsens Investor Podcast, hvor også rentemeldingen fra FED bliver vendt og investorerne diskuterer forsvarsaktierne Reinhmetal, Saab, og Invisio, sammen med strateg i Saxobank Oskar Berhardtsen. Følg All Star Porteføljen her : https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp Teknik: Peter-Emil Witt.